Angiv hvor meget maden må koste og jeg giver dig en opskrift
For en som har et stramt madbudget og som savner nye ideer til aftensmaden syntes dette som en rigtig god ide. Og ideen er også rigtig god, men for 7 kr. er denne app ikke pengene værd.
Man starter i app’en med at vælge hvor meget opskriften må koste. Derefter for man en oversigt over nogle opskrifter i den prisklasse. Det viser sig dog at “Mad på budget” ikke indeholder ret mange opskrifter og vælger du f.eks. et beløb på 20 kr. som er minimum beløbet, så for du faktisk ikke en eneste opskrift på 20 kr. men opskrifter på mellem 20 og 60 kr. hvoraf kun 8 af dem er hovedretter.
Ser man nærmere på app’en kan man se at det hele er delt op i 3 prisklasser med ca. 8 hovedretter i hver. Prisklasserne hedder 20-60 kr., 60-110 kr. og 110-200 kr. Under disse prisklasser finder du så nogle forretter, hovedretter og desserter.
Hvad jeg mangler i denne app er tydeligt at kunne angive hvad retterne må koste, f.eks. kun at se alle retter der koster 50 kr. og under og så kunne sortere i kun at se hovedretterne. Og derudover savner jeg mange flere opskrifter – antallet er lige småt nok i forhold til de mange mad apps der findes.
Min dom – en app med masser af potentiale, men de 7 kr. er den ikke værd.